søndag den 5. november 2017

Ris a la mande med hindbær og tranebær.


Foto: Sara B. Hansen.
Det er vist mange der ikke mener, at man skal "ødelægge en klassiker" - men jeg synes nu, at det er meget sjovt at lege lidt og hvis ikke man skal gøre de selveste juleaften, så kan man da gøre det en af de mange andre gange man plejer at nå at nyde den skønne dessert i tiden op til :-)
Her er sommerens hindbær kogt sammen med lidt tørrede tranebær. 


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 10 personer:


3 dl. vand
180 g. grødris
1 liter sødmælk
1 godt nip salt
100 g. smuttede og hakkede mandler ( gem en hel hvis der er mandelgave)
2 stænger vanilje
3-4 spsk. sukker
½ l. fløde

400 g. hindbær
100 g. tørrede tranebær
1½ dl. vand
3 spsk. sukker
evt. lidt katoffelmel

Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde og lad det koge ca. 2 min. Tilsæt mælken og lad risengrøden koge stille og roligt, rør hyppigt, indtil den tykner. tilsæt salt. det tager ca. 1 times tid, ved den temperatur som jeg foretrækker og finde lettest at styre. Heller bruge længere tid og undgå at den brænder på. Lad risengrøden køle helt. Evt. til næste dag.

Rør den afkølede risengrød med  sukker og vaniljekorn samt de hakkede mandler. Pisk fløde sådan 
"mellemstiv" og vend den i risengrøden lidt af gangen til ønsket konsistens.

Kog hindbær, tranebær med vand og sukker, hvis du synes den er for tynd kan den jævnes med en lille smule katoffelmel rørt ud i lidt vand.

Ris a la manden kan serveres med lun eller kold sovs alt efter hvad du foretrækker. Her har jeg valgt at anrette i glas med kold bærsauce ovenpå.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.


1 kommentar:

  1. Det er godt ikke at være alt for principfast - også når det gælder mad. Mine børn har altid godt kunnet lide ris a la mande.Så det har jeg lavet uanset årstiden. Da jeg var barn og ung i Nordjylland var æbleskiver en sommerlørdags-middagsret, og dem har jeg også lavet, når børnene bad om dem. Da vi flyttede til Sønderjylland, bagte man kun æbleskiver til jul - men det behøvede jeg heldigvis ikke rette mig efter. Jeg lægger dem i en lagkagebakke med papir i bunden og trækker en 19L frysepose over; så mister de ikke faconen, men forbliver fint runde i fryseren. Det gør jeg med alt bagværk, der ville blive helt deform, hvis de fryses i en pose. En bakkefuld runde boller stablet på højkant præsenterer sig også bedre end nogle vinde og skæve, hvis de skal gives væk. Det er også den letteste måde at løsfryse på. Når de er frosne, kan man sagtens hælde dem ud i posen, hvis bakkerne fylder for meget i fryseren.
    Elsebeth

    SvarSlet