tirsdag den 19. september 2017

Tunsteaks med honning, soya, citron og sesam.

Foto: Sara B. Hansen.
Jeg kan godt lide tunsteaks- de smager skønt, men skal kun have ganske kort tid på panden og det er lettest at stege dem godt, hvis de har en god tykkelse. Feks. 2½ - 3 cm. Så kig efter dette når du udvælger dem.
Her har jeg serveret sammen med sprøde kartoffelbåde med oregano og en rød spidskålssalat med æble, figner og mandler.
Vi fik også lidt tempurarejer til fordi jeg lige fandt dem på tilbud i Kvickly.



Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 pers.:

1 tunsteak pr. person (frisk eller optøet fra frost).
1 dl. ketjap manis el. soya
2 spsk. flydende honning
1 dl. ristede sesamfrø
1 citron
Salt og peber

Kartofler:
1 kilo kartofler med skræl i både
2 spsk. oreganp
1 godt skvæt god olivenolie´
Salt

Salat:
½ rødt spidskål skåret i fine strimler
2 figner
1 æble
lidt appelsinsaft evt. juice
En god håndfuld mandler
½ spsk. citronolivenolie
evt. lidt eddike
Salt og peber
Foto: Sara B. Hansen.

Bland ketjap manis/soya og flydende honning. Rist sesamfrø på en tør pande. Dup tunbøffen med køkkenrulle. Vend i soyablanding og derefter dyppes siderne i sesam. Varm en god grillpande op med lidt citronolivenolie. Steg tunbøffen i ca. 1½ min. på hver side. De skal være rå i midten. Får den for meget bliver den tør i stedet for at være mør, saftig og lækker.


Foto: Sara B. Hansen.

Kartoflerne skal have ca. 30-40 min. i ovnen, så du kan vente med at stege tunbøfferne, indtil de er næsten klar.
Vend kartoffelbåde med olie oregano og salt. Fordel kartoflerne i et jævnt lag på bagepapir og bag dem ved 200 grader.


Vend salaten sammen.
Foto: Sara B. Hansen.

Server tunsteaks med citronbåde til og det øvrige tilbehør.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar