mandag den 18. september 2017

Svinekød i karry med kokos og jordnødder.

Foto: Sara B. Hansen
En dejlig nem ret, som er lækker og samtidig hurtigt at lave i hverdagen.
Den smager skønt uanset om man laver den med svinekød eller kylling eller for den sags skyld med fisk.Vælger man sidstnævnte skal fisken dog kun have ganske kort tid i retten så den stadig er saftig og lækker. Brug en fast hvid fisk. Server med ris, jordnødder og evt. ananas(sidstnævnte er min mand meget glad for at få til og når det serveres "on the side", kan man jo vælge til og fra ;-)

Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser 4 personer:

600 g. svinekød i strimler
1 spk. sesamolie el. kokosolie
1 stort løg i tynde både
1 fed hvidløg, knust
1 pakke sukkerærter, skåret på skrå
2-3 gulerødder i strimler
1 rød peberfrugt i strimler.
1 dåse kokosmælk
1½ spsk. gul karrypasta
salt og peber
1 god håndfuld jordnødder
evt. 1 dåse ananas i tern

Tilbehør: kogte ris


Foto: Sara B. Hansen

Steg kødet ved god varme i olie i en Wok. Tilsæt grøntsagerne og svit nogle min. Rør karrypasta i og tilsæt kokosmælken. Kog retten igennem i ca. 8-10 min. om nødvendigt kan der jævnes med lidt maizenamel rørt ud i lidt vand. Smag til med salt og peber.

Kog ris efter anvisning på pakken. Server med peanuts og evt. ananas.
Foto: Sara B. Hansen

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar