søndag den 3. september 2017

Italiensk Ciabatta.

Foto: Sara B. Hansen.
Et dejligt Ciabattabrød som smager godt både som tilbehør til mad eller på alle mulige andre måder :-)
Jeg bagte det som tilbehør til forretten, da vi havde italiensk tema forleden :-) Det er vigtigt at bruge den angivne tid, da det er afgørende for konsistens og smag i brødet. Tålmodigheden belønnes.



Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 1 stort brød:

Dag 1:
Biga: 225 g. proteinrigt hvedemel
7. g. gær
1 dl.vand

Opløs gæren i vandet og ælt gradvis melet i. Lad dejen stå i en skål dækket med fil ved. stuetemperatur i mindst 12 timer og gerne et døgn.

Dag 2:

225. g. Biga (modnet dej).
15. g. gær
2 dl. lunken vand
1 dl. mælk
200 g. proteinrigt hvedemel
100 g. fuldkornshvedemel.
1tsk. salt
2 spsk. olivenolie


Foto: Sara B. Hansen.

Rør gær og vand sammen og ælt (nemmest med rene hænder)biga heri til du får en klumpet grødagtig konsistens.
Tilsæt mælk.
Bland mel og salt sammen og ælt det i dejen lidt af gangen. slå dejen op i luften i store cirkler med en dejske, for at strække og bearbejde glutenindholdet.

tilsæt olivenolie og ælt dejen godt og længe.
Kom den i en stor skål med låg eller dæk med film. Lad hæve et lunt sted i 2½ time,

Kom mel på bordet og vend dejen ud, form et aflangt brød ca. 30 x 15 cm.
Fold det lidt ind under sig selv og lav gerne brødet i den karakteristiske form med lidt smallere ender og tykt på midten.
Kom børdet over på en lunet bageplade, beklædt med bagepapir og drysset med lidt mel.


Dæk med film, smurt med lidt olie. Lad efterhæve i 45 min. Tænd ovnen på 200 grader.

Drys brødet med lidt mel og sæt det i ovnen i 20 - 25 min. til gyldent og gennembagt. Lyder hult når du banker i bunden. Lad køle på en bagerist inden det skæres.


Find også Saras madunivers på Facebook.




Foto: Sara B. Hansen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar