tirsdag den 29. august 2017

Salat med figner, parmesan,sprød parmaskinke og valnødder.

Foto: Sara B. Hansen
En rigtig lækker salat, som smager skønt til forret. Vi fik den til vores lille italienske temaaften forleden - et hyggeligt familieprojekt sammen med min mor og ældstesønnen <3Jeg er vild med friske figner, som udover at være virkelig smukke også er en skøn, skøn spise - både i det salte og det søde køkken. Vi fik forretten med et dejlig hjemmebagt Ciabattabrød til.

Foto: Sara B. Hansen.

Forret til 4 personer:

Spæde salater fx. rucola og pluksalat
4 friske figner
4 skiver parmaskinke
20 valnøddekerner
16 basilikumblade
40 g. parmesanflager
2 tsk. pesto
3 spsk. citron olivenolie
Salt og peber

Foto: Sara B. Hansen.

Bag parmaskinken i ovnen til den er let gylden og sprød. Lad køle på køkkenrulle. Bræk i stykker.
Anret de spæde salater samt basilikum på bunden af serverings tallerkenerne.
Skær fignerne i både og fordel på de 4 tallerkener, ovenpå salaten.
Kom store parmesanflager ved.
Kom 5 valnøddekerner på hver tallerken og fordel den sprøde parmaskinke. Rør pesto og citron olivenolie sammen og dryp over. Drys med lidt salt og friskkværnet peber. 
Server med godt brød til.


Find også Saras madunivers på Facebook.

Foto: Sara B. Hansen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar