søndag den 13. august 2017

Asiatisk suppe med ramen nudler, oksekød, champinon og masser af grøntsager.

Foto: Sara B. Hansen.
En dejlig spicy suppe som smager virkelig skønt og er let at lave. Der er mange grøntsager i og man kan altid justere efter egne præferencer og køleskabets indhold. 

Ingredienser 4. personer:

400 g. hakket oksekød
1 løg, i tynde både
2 fed hvidløg, knust
1 rød chili, u. kerner i strimler
2 gulerødder i halve skrå skiver
1 bundt forårsløg, skrå skiver
1 rød peberfrugt, strimler
250 g. brune champignon i tykke skiver
100 g. spinatblade, skyllet
3 små ruller ramen nudler ( der er normalvis 4 i en pakke)
2 store tsk. gul curry paste
1 liter vand
1 oksekød- eller grøntsags bouillonterning
1½ dl. fløde
salt og peber

Steg løg i lidt olie til de er klare ca. 3-4 min. Tilsæt det hakkede kød og hvidløg og brun det. Tilsæt chili, gulerod, champignon, 2/3 del forårsløg (gem resten til garnering) og peberfrugt og lad det stege med ca. 4 min.

Kom gul curry paste i, rør sammen og tilsæt vand og bouillonterning. Lad det simre 5 min. Tilsæt fløde og nudler  samt spinat og lad simre yderligere 5 min, til nudlerne er næsten færdigkogte. Vend spinaten, den skal lige falde sammen, det tager 1-2 min. Smag til med salt og peber.


Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar