søndag den 23. juli 2017

Chokoladekage med skyrfløde og friske bær.

Foto: Sara B. Hansen.
En lækker søndagskage som jeg bagte i dag, den passede perfekt til lidt eftermiddags hygge. Den er let og hurtig at bage og passer fint til 4-6 personer.
Jeg har blandet flødeskum med lidt skyr, vaniljesirup og makroner og smidt en masse skønne bær på. Du kan bruge hvad du har og bedst kan lide. Her er det hindbær, blåbær og lidt frisk abrikos men brombær, jordbær, ribs m.m. ville også være fint dertil. Chokoladekagen er virkelig skøn og luftig.

Ingredienser til en lille springform (19 cm. i diameter):

Foto: Sara B. Hansen.

Chokoladekagen:
125 g. sukker
50 g. smør/ margarine
1 knivspids salt
75 g. mel
1 tsk. bagepulver
25 g. kakao
2 æg
1 dl. kogende vand

Skyrfløde:
1½ dl. piskefløde
1 dl. skyr ( neutral el vanilje)
1 spsk. vaniljesirup
8 knuste små makroner

Topping:
10 store hindbær
1 håndfuld blåbær
1 frisk abrikos, skåret i mindre stykker

Pisk æg og sukker tykt og skummende. Smelt smør.. Bland alle de tørre ingredienser og sigt dem ned i melet. vend det hele sammen med lette bevægelser med en dejskraber, rør smeltet margarine i og til sidst tilsættes det kogende vand. Dejen er nu meget tynd - men sådan skal den altså være!
Hæld den i en smurt springform. Beklæd gerne bunden med bagepapir og klem det fast. det gør det meget nemmere at flytte kagen over på fadet. Kom kagen i ovnen og vær forvisset om at den er helt perfekt når den kommer ud :-). 

Bag kagen ca. 35 - 40 min ved 190 grader. Lad kagen køle af.

Pisk fløden ret stiv. vend med de øvrige ingredienser. Fordel ovenpå den helt afkølede kage.Kom de friske bær på toppen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar