søndag den 19. marts 2017

5-grynsboller med skyr og honning.

Foto: Sara B. Hansen.
Dejlige boller med skyr og 5- grynflager (hvede, havre, spelt, byg og rug) som giver en dejlig saftig konsistens. Bollerne får lidt sødme fra honningen -men ikke mere end de er lige velegnede til morgenmad såvel som til frokost. Gode til madpakken.
Jeg smider altid den del af bollerne, som jeg ikke umiddelbart skal bruge i løbet af en dags tid, i fryseren. Det er så dejligt at kunne tage friskbagte boller op.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser ca. 15 stk:

50. g. Gær (gerne øko)
4 dl. Lunken vand
2 dl. Skyr (neutral)
1 spsk. Øko. Honning
1 spsk. Salt
3 dl. 5-gryn, øko.
2 dl. Grahamsmel, øko.
7-8 dl hvedemel, øko.

Foto: Sara B. Hansen.

Start med at røre gæren ud med ca. Halvdelen af  den lunkne vand. Tilsæt herefter skyr, resten af vandet, honning, salt, olie og 5-grynsflagerne. Rør grahamsmel i. Tilsæt hvedemel lidt af gangen indtil passende konsistens, æltbar men ikke for tung og fast.
Smør en skål med lidt olie og kom dejen heri. Dæk med låg eller film/vådt klæde.

Lad nu dejen hæve en god time. Form bollerne og sæt på plader med bagepapir. Lad efterhæve ca. 40 min. Varm imens ovnen op til 200 grader. Bollerne pensles med vand eller mælk eller sammenpisket æg og kan evt. Drysses med lidt havreflager.

Bages ved 200 grader til gennembagte og gyldne ca. 15 - 20 min.
Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på :FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar