onsdag den 1. februar 2017

Porretærte med bund af fars.

Foto: Sara B. Hansen.
Denne lækre tærte er lidt anderledes,  men dejlig nem at lave og smager rigtig godt. Det smager faktisk lidt hen af frikadeller med grøntsager til, bare kombineret i en tærte :-)
Bunden er lavet af fars og fyldt med porre, peberfrugt og gulerødder og med æggemasse og revet goudaost.

Server den med en god salat til. Tærten rækker til 6 personer eller til 4 og så er der også til madpakker dagen efter ;-)


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser:

Bund:

800 g. hakket kalv/svin
2 små æg
1 dl. vand
2 små finthakkede skalotteløg
friskkværnet peber
Salt
1 spsk. oregano
1 spsk. basilikum
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. chiliflager

Fyld:

3  porrer i skiver
1 stor rød peberfrugt
3 gulerødder i halve skiver
salt/peber
1 spsk. oregano eller evt. persille
2 æg
½ dl mælk
50 g. revet Øko. Gouda ost eller tilsvarende.


Foto: Sara B. Hansen.

Bland alle ingredienser til farsen og rør den godt sammen. Smør et stort tærtefad med olie og bred farsen godt ud og lidt op af kanten. Brug en våd spiseske til at glatte farsen.
Bag bunden i 15 min. ved 200 grader. Den vil krympe lidt men holde formen fint. Hæld evt. kødsaft fra tærtefadet forsigtigt fra.


Foto: Sara B. Hansen.

Steg porre, gulerødder og peberfrugt i lidt olie ca. 10 min. krydres med lidt salt og peber.Pisk æg og mælk sammen med oregano salt og peber og hæld over fyldet. Drys med revet ost. Sæt i ovnen ved 200 grader og bag den færdig i 20 min.

Server med en god salat som tilbehør.



Foto: Sara B. Hansen.
Find også Saras Madunivers på: FACEBOOK.

1 kommentar: