onsdag den 19. oktober 2016

Skønne efterårsboller med æble og kanel.

Foto: Sara B. Hansen,
Her har du opskriften på nogle virkelig dejlige efterårs boller, som er et perfekt lille hyggeprojekt, hvis du har efterårsferie. Hvem ville ikke sætte pris på sådan en lækker lun bolle efter en frisk gåtur og med te, kaffe eller kakao til ? :)
Så er der i hver fald dømt indendørs hygge med lys på bordet og udsigt til regnvejret.
Bollerne holder sig friske længe på grund af de revne æbler i dejen. Hvis du ikke har prøvet at bage med æbler i dejen kan det klart anbefales at forsøge. Kanel og æble er jo altid "et match"og samtidig giver kanel bollerne lidt sødme.

Mel mængden kan variere lidt alt efter mel så tilpas evt. til den har den rette konsistens. Dejen skal kunne æltes og slippe fingrene - men ikke være tung og melmættet.
Foto: Sara B. Hansen,

Æble/kanel boller 
Ca. 24 stk:

6 dl. lunken vand
50 g. gær
1 æg
2 spsk. olivenolie
1½ tsk. salt
1 spsk. honning
1 spsk. kanel
1 stort skrællet groftrevet æble eller 2 mindre.
3 dl. grahamsmel
10 -12 dl. hvedemel

Til pynt:
1 sammenpisket æg til pensling
2 spsk. perlesukker
1 tsk. kanel
2 spsk. mandelsplitter

Foto: Sara B. Hansen,

Rør gæren ud i vand tilsat salt og honning. Kom dernæst olivenolie, 1 æg og kanel samt de revne æbler i. Tilsæt fuldkornshvedemel og derefter hvedemel for resten til dejen er god at arbejde med.
Lad hæve i ca. 60 min.(dobbelt størrelse). Form til boller alt efter størrelse er der til ca. 24 boller.Lad efterhæve ca. 40 min. Pensles med vand.Bages ved varmluft 200 grader i ca. 15- 20 min.
Foto: Sara B. Hansen,
Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar