onsdag den 6. maj 2015

Drønlækker Butterchicken serveret med blomkålsris med lime & salat.


Foto: Sara B. Hansen.
Her til aften fik vi en vidunderlig butterchicken som vakte glæde hos os alle, da vi er meget glade for Indisk mad.
Blomkålsris er efter min mening et stort hit- de er nemme at lave, sunde og smager rigtig godt -særligt når de som i denne ret, serveres med en god smagfuld sauce, som de rigtig kan suge til sig.
Opskriften som jeg tog udgangspunkt i er fra Jane Faerbers "LCHF" året rundt.  Jeg justerede lidt på opskriften så den blev lige som jeg kan lide det.
Det er en god idé at planlægge retten lidt, da kyllingen gerne skal marinere nogle timer eller evt. natten over.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

600 g. kyllinginderfilet

Krydret Yoghurt marinade:

 1 dl . youghurt naturel sødmælks eller alternativt græsk.
2 tsk. gurkemeje
1 tsk. stødt chili
2 fed knust hvidløg
3 cm. revet ingefær
2 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie

Buttersauce:
25 g. smør
2 fed hvidløg, finthakket
1 stort løg. hakket
2-3 cm revet frisk ingefær
1-2 tsk. stødt chili
3 tsk.Garam masala
2 tsk paprika
½ tsk. bukkerhornsfrø
2 tsk. løgpulver
1½ dl. god kyllinge eller grøntsagsfond
2 spsk. koncentreret tomatpuré
3 dl. fløde
Salt, peber

.Blomkålsris med lime:
1 flot og fast blomkål
1 limefrugt

Salat:
1 pose blandende salatblade
2 groftrevne gulerødder
1 appelsin i tern
4 spsk. rosiner

Dressing af:
½ dl olivenolie
2 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. balsamico glaze
lidt appelsinsaft
1 tsk. honning
salt/peber
Evt. lidt blandede krydderier ( Jeg brugte Holms krudt fra lommen)

Skær kylling kødet i tern, rør marinaden sammen og lad marinere nogle timer på køl eller natten over.

Steg kyllingen, med den marinade der hænger ved, på en hed pande ca. 10 min og sæt det til side,

Buttersauce:
Opvarm smør på en pande og svits løg og hvidløg nogle min. tilsæt ingefær og krydderier og svit med nogle min. Kom herefter fond, fløde og tomatkoncentrat. Lad simre til den tykner lidt, tilsæt kylling og kog retten igennem.

Blomkålsris:
Rens blomkålshovedet og skær det groveste fra og del i buketter, Riv dem groft- gerne i en foodprocessor - jeg bruger også stokken. Hæld kogende vand over i en skål og dræn dem derefter straks i en sigte. Vend med limesaft og server til retten.

Salat: vend salaten sammen og pisk eller ryst dressingen og hæld over.

Find mig også på FACEBOOK

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar