onsdag den 18. juni 2014

Jordbærcarpaccio.


Foto: Sara B. Clausen.
Det er sommer og solskin og Danmark når det er bedst og lige for tiden bugner butikkerne med de skønneste danske jordbær ( og de smager jo altså bare bedst!) derfor er der kun en ting at gøre og det er at spise så mange som muligt mens det er sæson. Derfor fangede denne opskrift fra "Sæson" mit blik med det samme! Man kan jo bare se og høre at det smager skønt ikke?
Jeg havde ikke saltede mandler, så jeg brugte lidt cashewnødder og ristede pinjekerner vil også være fint dertil. Er man ikke til den lækre sprøde blomkål som også er i sæson - så er en bund af spæde spinatblade eller rucola også lækkert.

Ingredienser:

500 g. flotte røde og søde danske jordbær
1 lille fast blomkålshoved
1 bundt bredbladet persille, skyllet
50 g. parmesanost i store flager
Friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
50 g. saltede mandler, cashew eller ristede pinjekerner

Skyl jordbærene(behold stilken på så de ikke suger vand) lad dem dryppe lidt af på et rent viskestykke. Rens blomkålen og skær den i tynde skiver. Kom bredbladet persille ca. halvdelen i bunden af fadet, fordel skiver af blomkål ovenpå. Skær jordbær i tynde skiver og fordel over blomkålen. Pynt med bredbladet persille og nødder. kværn peber over. Rør eddike og olie sammen og dryp henover.

Find mig også på FACEBOOK.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar