torsdag den 13. marts 2014

Fuldkornsspeltboller.

Foto: Sara B. Clausen
Jeg elsker friskbagt brød og forsøger at bage mest muligt selv og jeg laver det gerne så groft som muligt da det jo er sundt med masser af fuldkorn. Disse boller er gode til sandwich eller som burgerboller og smager skønt i madpakken såvel som til aftensmaden.

Ingredienser ca. 16 stk.

50 g. gær
5 dl vand
2 dl kærnemælk
4 spsk. flydende becel let
2 tsk salt
2 tsk honning
400 g. fuldkornsspeltmel
200 g. hvedeklid
300 g. sigtet speltmel

Sesamfrø til drys
1 sammenpisket æg

Rør gæren ud i den lunkne vand, tilsæt kærnemælk, becel, honning, salt og rør de forskellige meltyper i lidt af gangen. Ælt dejen godt sammen og lad dem efterhæve en time. Form boller og mas dem lidt flade, placer på bageplade med papir og lad dem efterhæve i 40 min. pensles med sammenpisket æg og drysses med sesam. Bag i en 200 grader varm ovn i ca. 15 min. Lad køle på rist.

Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345?ref=hl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar