torsdag den 2. maj 2013

kalorielet og lækker Arabisk slaw med ristede græskarkerner.

Foto: Sara B. Clausen
Denne skønne salat smager skønt til meget af sommerens grillede mad eller bare til bøf, kylling m.m. som tilbehør. Dressingen er ikke af den fede slags og det er derfor en lækker, sund og velsmagende salat. Den er efter inspiration fra "Suveræne salater" - men med lidt ændringer. Bl.a. er jeg glad for spidskål og har derfor udskiftet hvidkålen med det. Lidt spidskommen, et strejf honning og ristede kerner synes jeg giver prikken over i´et.

Ingredienser:

Salat:
1 lille spidskålshoved, meget fintsnittet u. grove stykker
200 g. groftrevne gulerødder
5 spsk. hakket persille
5 spsk. ristede græskarkerner

Dressing:
2 spsk. tahin
1 fed hvidløg presset
2 dl yoghurt 0,5 %
3 spsk. skyr 0,2 %
2 tsk. friskpresset citronsaft
1 tsk. flydende honning
Salt og peber

Snit kålen helt fint og riv gulerødderne groft. Rør dressingen sammen og bland med salaten og persille. Rist græskarkerner og drys over inden servering.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar