fredag den 1. februar 2013

Kyllingekugler i risnudelfrakke.

Foto: Sara B. Clausen.
Disse virkelig skønne thai kyllingekugler er måske nok en anelse omstændige at lave- men de smager altså helt fantastisk og er indsatsen værd. Når man har prøvet det nogle gange, er jeg også sikker på at det vil gå ret let. Retten er beregnet til 4 personer- såfremt den serveres med noget tilbehør.

Foto: Sara B. Clausen.
Ingredienser:

1 kyllingebryst ca. 200 g.
2 æg
100 g. pillede rejer
50 g. spinat fra dybfrost (optøet)
80 g. runde ris, kogte
1 spsk. kokosmælk
revet skal fra en ½ usprøjtet citron
1 finthakket grøn chili u. kerner
Salt og peber
½ tsk. rød tørret chili
½ tsk. hvidløgspulver
80. g. tynde risnudler
lidt mel

1 l. olie til fritering.

Tilbehør: Server med sød chilidressing og en god salat.

Foto: Sara B. Clausen.


Purér kyllingekødet i en blender.tilsæt et æg. Hak rejer og spinat groft og vend det i kyllingefarsen. Bland kokosmælk, citronskal, chili, og øvrige krydderier i.
Pisk det andet æg sammen i en flad skål. Kom risnudlerne i en kraftig pose og bræk dem i stykker. Hvis du gør det uden posen sviner det helt enormt, læg dem på en tallerken :-)
Form med fugtig hænder kyllingfarsen til kugler lidt større end en valnød. vend dem så i mel og dernæst sammenpisket æg og til sidst i risnudlerne. Pres paneringen godt fast.
Opvarm olien til det syder når du stikker en tandstik eller et stykke nudel derned.(ca.180 grader). Steg kuglerne nogle stykker af gagen til de er gennemstegte, gyldne og sprøde. Det tager ca. 4 min. Lad dryppe af. Server med sød chilidressing og en god thaisalat som f.eks. denne.

Foto: Sara B. Clausen.


Husk at jeg nu også findes på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

1 kommentar:

  1. Lyder meget delikat!!! Og fantasifuldt på en skøn måde, fristende ;-)

    SvarSlet