mandag den 7. januar 2013

Hjemmelavet fuldkorns hot dog m. oksekøds pølser.

Foto: Sara B. Clausen
Dagens ret herhjemme var maxi hot dog brød(opskriften stammer fra Amo) - hertil nogle gode oksekødpølser fra Løgismose og diverse tilbehør. Det smager nu godt at få en gang i mellem også i denne lidt sundere variant med fuldkorn i dejen - mindre sukker end købe brød og så en nogenlunde fedtfattig- men til gengæld kødfuld pølse.

Foto: Sara B. Clausen
Foto: Sara B. Clausen

Opskrift på hot dog brød (ca.10 stk.)
50 g. gær
3 dl. lunkent vand
½ dl. olie
100 g. fuldkornshvedemel
500 g. hvedemel
1 æg 
2 tsk. sukker
1 tsk. salt

æg til pensling.

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt øvrige ingredienser.Ælt dejen til den er glat. Lad dejen hæve tildækket og lunt ca. 30 min. Form herefter dejen til 10 aflange pølsebrød, som skal lægges tæt i en bradepande beklædt med bagepapir. Lad hæve ca. 40 min til dobbelt størrelse. Pensl med æg og bag dem ved 200 grader i ca. 14 minutter.


Foto: Sara B. Clausen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar