søndag den 11. november 2012

Waldorfsalat.

Foto: Sara B. Clausen
Waldorfsalat er og bliver en favorit herhjemme hos mig- jeg elsker den knasende, smagfulde og skønne salat med kombinationen af frugt, selleri, æble, valnødder m.m. jeg har fået serveret den i mange afskygninger rundt omkring, med mayonnaise  flødeskum, fed cremefraiche, nogle river grøntsagerne der skal i.........det er slet ikke sådan den skal laves efter min mening :-) Tror det er lidt ligesom med ris a la mande, hver familie har sin favorit.
Jeg forestrækker det klart med fintskårne grøntsager og med en light version af cremefraiche. Her får du min version- som blev lavet som tilbehør til den langtidsstegte and.

Foto: Sara B. Clausen

Ingredienser waldorfsalat:

4 stængler bladselleri, i skiver( gem de fine blade til pynt)
1/4 knoldselleri i meget fine tern
2 æbler, fine tern
500 g. røde stenfri druer, skåret i halve (gem lidt til pynt)
150 g. grofthakkede valnøddekerner (gem lidt til pynt)
½ citron, saften
500 g. cremefraiche 9 %
2 spsk. Æblebalsamicoglaze ( alternativt ca. 2 tsk. sukker)
Salt og peber

Start med at rense, hakke og snitte alle grøntsager, frugt og valnødder og kom det i en skål. Rør en dressing af creme fraiche, æblebalsamicoglaze (eller sukker) smag til med salt og peber samt citronsaft. Vend den i salaten. Pynt med bladselleri blade, halve vindruer og valnøddekerner.

Foto: Sara B. Clausen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar