onsdag den 29. august 2012

Fyldte Portobellosvampe - en gudespise!

Foto: Sara

Åhhhh, de smager så vidunderligt de her fyldte svampe - kræver naturligvis at man kan lide svampe. Fungerer super som tilbehør til kylling en god bøf eller steg eller hvorfor ikke som en lækker forret?
Vil man lave retten vegetarisk, kan man snildt undlade bacon og måske i stedet bruge lidt ekstra løg og ost.

Foto: Sara
Jeg har fyldt dem med Rosmarin, rød chili, parmesanost, bacon,hvidløg og løg samt de hakkede svampestokke.

Foto: Sara

 Opskrift:

4 Portebellosvampe, stokkene fjernes og hakkes.
1 fed hvidløg, finthakket
1 lille løg, hakket
2 kviste frisk Rosmarin, hakket
1 frisk rød chili, uden kerner, hakket fint.
Salt og peber
3 skiver god tørsaltet bacon, skåret i små tern.
1 spsk. Olivenolie
Friskrevet parmesan (en lille skålfuld)

Rens svampene og vrid stokken fri. Gem dem til fyldet. Hak løg, hvidløg  og chili og svits det i olivenolie, tilsæt bacon i tern og hakket Rosmarin samt den hakkede svampestok og lad det stege til løgene er bløde og baconen har taget lidt farve. smag til med salt og peber.

Kom lidt revet parmesan i bunden af hver svamp og fordel fyldet ovenpå. Top med revet parmesanost. Sæt dem gerne på en rist eller lignende med en bradepande under, så saften kan løbe fra. steg dem i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 10 min.
Server straks.


Foto: Sara



8 kommentarer:

  1. Ser vildt lækkert ud og smager samtidigt vildt lækkert! Tror enhver der der kan lide svampe vil absolut elske disse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, er også selv helt vild med dem :-)

      Slet
  2. Et andet godt tilbehør: Kog hele, hvide salatløg efter størrelse som en lille appelsin i 5-7 min. i letsaltet vand; afkøl dem og vikl en skive god bacon om midten - den fastgøres med en kvist rosmarin, som er tilspidset og stukket igennem. Bages møre i ovnen sammen med kødet/kødretten.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elsebeth, det lyder lækkert og må bestemt prøves en dag! kh Sara

      Slet
  3. hvor meget chili?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er da smuttet, tak for dit spørgsmål. 1 frisk rød chili, uden kerne, hakket fint.
      Kh Sara

      Slet
  4. Top professionel svamperet, skaber madglæde hos gæsterne.
    Har anvendt opskriften mange gange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bjarne, det er jeg glad for at høre :-) Jeg er også selv glad for den ret. Kh Sara

      Slet